Årets første løb

Hjem » Årets første løb

Årets første løb

Så kom vi endelig i gang med årets første løb i Danmarksturneringen. Det var heller ikke uden bekymringer, da vi også i torsdags havde motorskade. Til alt held havde vi en nyindkøbt motor, vi kunne hente fredag. Det betød så, at vi kun havde en cykel med til løb. Noah havde derfor heller ikke nået at træne på den nye motor, og det gav lidt udfordringer,da vi ikke var sikre på det optimale setup. Noah kæmpede flot med det han kunne, og det var et rigtig fint og lærerigt løb. Noah endte som nr. 5 i denne første DM-afdeling. Han var lidt skuffet på selve dagen, men set i bakspejlet, så er vi meget tilfredse. Heldet har virkelig ikke været med ham i år mht. grejet, men nu tror vi på, at vi kan se fremad, og få en masse ud af resten af sæsonen. På onsdag skal Noah til landsholdssamling i Holsted, det glæder han sig til. Det er altid meget lærerigt, og giver den daglige træning et boost. I weekenden står den på løb igen, hvor vi skal køre anden afdeling af DM i Holsted.

2020-06-28T18:25:53+00:00